80 års etableret verdensorden har siden det amerikanske præsidentskifte i januar været i opbrud. USA's ændrede kurs ift. militær støtte til Ukraine og nylige forbrødring med Rusland har efterladt de europæiske regeringsledere med et akut behov for at stå sammen om at skabe et stærkt og i højere grad uafhængigt Europa.

Realdania havde valgt netop den 20. marts til præsentationen af deres nye udgivelse om Vores livskvalitet, med undertitlen Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere? At netop den dag blev valgt kom måske som en overraskelse for nogle, men ikke for de af os, som har tilbragt en del af vores arbejdsliv i FN-systemet, og som desuden har haft det store privilegium at arbejde i Bhutan, dette lille kongedømme højt oppe i Himalayabjergene, klemt inde mellem Indien og Kina.

Temaet for det ugekursus, Anne og jeg havde tilmeldt os på Krogerup Højskole, var På Eget Ansvar. Det kunne sådan set godt have handlet om at flytte i bofællesskab, for det er i høj grad ’på eget ansvar’, når man vælger at flytte sammen med 41 andre familier i et helt nybygget bofællesskab, hvor man ikke selv har valgt de andre familier, ligesom de heller ikke har valgt dig.

Men når kurset nu foregik på Krogerup Højskole, som ved starten i 1946 havde teologen og demokratitænkeren Hal Koch som sin første forstander, handlede det naturligvis grundlæggende om demokratiet.

Fællesskaber forandrer sig hele tiden, og nogle gange går de I hårdknude. I boligfællesskabet Broen ved Køge Kyst, blev det tydeligt, at hverdagen og fællesskabet ikke fungerede for alle. Det blev startskuddet på en proces, hvor beboerne måtte gentænke, hvordan de bor og er sammen.

Som noget nyt havde Fredage med Fællesskab valgt at afholde et fysisk arrangement, denne gang som en rundvisning hos Tiny Varigheden i Køge.

Fredag, den 30. maj var som nævnt et atypisk arrangement. Dels blev afholdt med fysisk fremmøde og dels var indholdet lagt i hænderne på Marianne Mark fra Tiny Varigheden i Køge, som besøgsstedet hedder.

Folkemødet på Bornholm startede i 2011, inspireret af den svenske politikeruge Almedalsveckan, der afholdes hvert år på Gotland, og med Bornholms tidligere borgmester, Winni Grosbøll, og daværende indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, som centrale initiativtagere. Jeg deltog selv i det første Folkemøde, som næppe samlede omkring 10.000 deltagere, hvilket dengang blev betragtet som mange.

I år var der vist mere end ti gange så mange, og det mærkede man rent fysisk, når man sneglede sig gennem den kompakte menneskemasse fra ét debatmøde i den sydlige ende af Allinge-Sandvig til et andet i den nordlige ende.